[Forsiden] [Statistiske begreber] [Indvandringen] [Bolig] [Arbejde] [Skole] [Kriminalitet] [Sociale forhold] [Økonomi] [Kultur
[Politik & Love] [Religion] [Medier & Debat] [Antidemokrati & Racisme] [Kilder] [Om dette site] [Figurer] [Citater] [Tidslinie] [Sitemap
 Til nederst på siden
Medier & Debat
Utroværdige medier   Hele artiklen egnet til print
 SØG:


Andre artikler i dette kapitel:
[Journalisten misbruger sin stilling]
[Profettegningerne i Jyllands-Posten 30. sept. 2005]
Afsnit i denne artikel (fører til overskrifterne i v. kolonne nedenfor):
[Reuters er utroværdig]
[Den lille daglige dosis af utroværdighed]


Sammenfatning
Reuters er det store gamle nyhedsburau på verdensplan (som Ritzau er det herhjemme).
Det er herfra de nationale aviser får de fleste af deres nyheder ude fra den store verden - eller sådan var det især før, de selv fik mulighed for at sende reportere ud, og verden blev mindre på grund af meget lettere kommunikation.


Reuters er utroværdig

 Hele artiklen egnet til print

 Billede

 Til næste figur  Til figuren før  Til nederst på siden
Reuters leverer stadig mange almene artikler til danske medier, selv om man i dag mest lever af at levere finansielle nyheder.
Bureauet lægger selv meget vægt på, at man er absolut troværdig, nøjagtig, upartisk.

Kristeligt Dagblad bragte 7. okt. 2005 en artikel fra Reuters om en rapport fra en privat gruppe af eksperter, støttet af FN.
Denne artikel er utroværdig, Reuters-journalisten fordrejer tingene groft.


Af rapporten skulle det ifølge avisartiklen fremgå, at "Indvandrere fremmer den økonomiske vækst".
Rapporten kan ses på www.gcim.org (link pr. 27.12.05).
Den drejer sig om indvandring i almindelighed og især om behovet for, at regeringerne regulerer den.
Det antages 4-5 steder, at indvandringen bidrager til den økonomiske vækst både i modtager- og afsenderlande, men der er ingen nærmere dokumentation for denne antagelse.

Dokumentationen skulle man kunne finde i 20 arbejdspapirer. Hovedrapporten kan ikke noget sted angive, hvor det bliver dokumenteret, at indvandring fremmer økonomiske vækst.

Det tilsyneladende mest relevante baggrundspapir siger, at der kun er spekulative overslag om, at indvandrere giver økonomisk vækst (www.gcim.org/attachements/TP1.pdf, s. 12, link pr. 27.12.05). Bidraget til væksten målt på amerikanske data er en tiendedel af en procent (s. 13). Ja, det er 0,1 pct. af væksten.
Iøvrigt kommer bidraget til væksten ved at indvandrerne mindsker stigningen i lønningerne (s. 13).

En mulig meget lille økonomisk virkning bliver pustet op til at være betydelig.
Så man løgnagtigt kan slå indvandring op som en bemærkelsesværdig faktor til "fremme af den økonomiske vækst".

Hvis der er positiv økonomisk virkning, kan den næsten ikke måles.
FNs generalsekretær og Reuters og alverdens medier regner alligevel med, at indvandring fremmer den økonomiske vækst. Selv om sandheden altså er, at hvis der er en effekt, er den meget lille.

I Kristeligt Dagblads artikel fra Reuters står der, at "Rapporten noterer, at mange industrialiserede landes økonomier...ville bryde sammen uden udenlandske sygeplejersker, computeringeniører og landarbejdere".

Men når man går til kilden, rapporten selv, bliver det klar, at det står der IKKE.

Der siges kun generelt, at "I visse [[altså ikke 'mange']] lande er hele sektorer blevet meget afhængige af indvandret arbejdskraft, og disse sektorer [[altså ikke 'økonomien' som helhed]] ville øjeblikkeligt bryde sammen, hvis disse arbejdere ikke længere var til rådighed" (s. 5).

Visse bliver til mange, nogle sektorer bliver til hele økonomien.
Så er det lettere at påstå, at indvandrere betyder meget for økonomien, selv om det stadig ikke er tilfældet.

Om sygeplejersker står der kun, at 16.000 afrikanske sygeplejersker arbejder alene i Storbritannien (s. 24). Om computeringeniører og lignende står der kun, at de udviklede lande har mangel på dem (s. 13).
Og disse ting virker ifølge rapporten nærmest omvendt af, hvordan det fremstilles i artiklen! De uddannede bliver ikke hjemme og bidrager til opbygningen af deres land. Fx er der (kun) uddannet 600 læger i Zambia i de 40 år siden uafhængigheden i 1964, og heraf er kun de 50 blevet hjemme, mens resten er rejst til England mv. (s. 24).

For Danmarks vedkommende kan man ikke sige, at indvandringen fremmer den økonomiske vækst.
Her sker væksten på trods af indvandringen, som de sidste ca. 30 år har kostet i omegnen af 25 milliarder kr. i nettoudgift - hvert år. Det er en Storebæltsbro - hvert år. Eller løn til 100.000 (ethundredetusinde) hjemmehjælpere - hvert år (hvis en hjemmehjælper koster 250.000 kr. pr. år).

Hvordan var det lige med den om, at vi skal have indvandring for at kunne betale for fremtidens ældrepleje?


Den historisk set enorme vækst i den amerikanske økonomi de sidste 30 år skyldes måske som nævnt for en lille del, at der til stadighed er indvandret ny arbejdskraft, som gerne lader sig udnytte økonomisk.

Men selv hvis man vil bedømme rapportens påstand om, at indvandring giver vækst, kan det ikke nytte noget at gøre det generelt.
Indvandrerne øger jo antallet af mennesker i USA (stærkt), og selv om den økonomiske vækst har været betydelig, gælder det kun for landet som helhed.
Pr. indbygger har væksten ikke været større end i Europa, hvor indvandringen trods alt har været meget lavere.

Det er omvendt af nævnte rapport sådan, at indvandringen bremser den økonomiske vækst pr. indbygger.
I hvert fald i lande som Danmark og Sverige, formentlig nu også i USA.
Og det er endnu værre for de i forvejen lavest lønnede, som ikke får mulighed for at tilkæmpe sig en højere løn, når der til stadighed står nye millioner bag dem og presser på for at ville arbejde til en meget lav løn.

Ironisk nok er der derfor en klar, men altså meget utilsigtet sammenhæng mellem indvandringen og emnet for den næste artikel, som Kristeligt Dagblad bragte den dag. Overskriften var: "Flere familier ender på bunden i den rige verden".
Ja - og det skyldes dels indvandringen af billig arbejdskraft, som presser lønnen ned, dels at de svage får sværere ved at klare sig i den hårde konkurrence med indvandrerne om at få del i de sociale ydelser.

Det meget regulerede arbejdsmarked i Danmark gør, er indvandingens pres på lønnen for de i forvejen dårligst stillede lønmodtagere ikke er så stort et problem her som fx i USA, men det er der.


På Reuters hjemmeside www.reuters.com kan man læse om deres højt profilerede Independance & Trust Principles - at man altid skal kunne stole på dem (se denne side om princippet om uafhængighed, link pr. 14.12.05).

Jeg skrev den 28.10.05 en e-mail med indsigelse over den her nævnte artikel i Kristeligt Dagblad den 7.10.05 - til Yasmeen Khan,
Head of PR, Research & Asset Management i Europa (yasmeen.khan@reuters.com).
Den 14.12.05 havde jeg endnu ikke hørt noget.

Reuters er iøvrigt en meget lukket virksomhed. Man kan ikke finde en artikel som den her nævnte via deres hjemmeside.
De står ikke ved, hvad de har lavet. Slutbrugerne af nyhederne skal ikke have en chance for at kigge virksomheden i kortene.

Jeg sendte også en kommentar til Kristeligt Dagblad om problemerne ved artiklen, men de fandt ikke plads til den.


Den lille daglige dosis af utroværdighed

 Hele artiklen egnet til print

 Billede

 Til figuren før  Til øverst på siden
Det er svært at beskrive kontroversielle ting på en rimelig afbalanceret måde, især hvis man ikke er interesseret i at gøre det.
Her er et eksempel på, hvordan et medie gerne vil forskønne virkeligheden lidt - fordi man ikke kan lide virkeligheden, selvom man endda selv har været med til afdække den.

LOs ugebrev A4 foretager af og til meningsmålinger af aktuelle emner.

Efter mordet på filminstruktøren Theo van Gogh i Holland den 2. nov. 2004, fik ugebrevet undersøgt, hvordan indvandrere i Danmark så på den sag.
Det interessante i denne sammenhæng er ikke, at utrolig mange indvandrere syntes, at van Gogh selv havde været ude om at blive myrdet - og at procentdelen blandt muslimer derfor må formodes at være endnu højere.

I mediesammenhæng er det interessante de formuleringer, der skal få de uhyggelige tal til lettere at glide ned.

I figuren herunder ses øverst i højre hjørne en "faktaboks" med den korte udgave af undersøgelsens resultater.
Her siges det som første punkt, at der er en "Lille forståelse for van Gogh-mordet" - ganske svarende til overskriften for hele undersøgelsen: "Lille kerne af indvandrere accepterer terror".

Men hvor stor er en "lille" del af indvandrerne? Det er der naturligvis ingen givet definition af.

Jeg tror dog, at de fleste danskere vil mene, at 8 pct. accept af terror ikke er noget lille tal. Jeg synes i hvert fald selv, at det er et uhyggeligt højt tal.

Problemet er, at selv om "det store flertal" ikke finder terrorangrebet på World Trade Center den 9. sept. 2001 var acceptabelt, så kan man ikke bare vende tallene og sige, at en acceptandel på 8 pct. er et lille tal. Med mindre man altså ikke i sin politiske korrekthed kan forlige sig med, at 8 pct. terroraccept er så uhyggeligt højt et tal, at man synes, at man bliver nødt til at formulere sig ud af sagen og betegne det som netop et "lille" tal.




Når 17 pct. er et lille tal   Figuren til A4 print liggende/ som landskab

 Når 17 pct. er et lille tal

Kilde: Ugebrevet A4, den 14.3.2005



Værre bliver det, når Ugebrevet A4 gør også 17 pct. til et "lille" tal, som man gør med hensyn til om van Gogh selv var ude om at blive myrdet.

Det er uanstændigt at samle undersøgelsens resultat, at "17 procent er enten enige eller meget enige i, at den hollandske filminstruktør Theo van Gogh selv var ude om at blive myrdet på grund af sin film med stærk kritik af islam", i faktaboksens "Lille forståelse for van Gogh-mordet".

17 pct. er næsten hver femte indvandrer, som mener, at van Gogh selv var ude om det, det vil sige selv var ansvarlig for mordet på sig.
Og dette tal er som nævnt nødt til at være større blandt muslimerne blandt indvandrerne, efter som det ikke med rimelighed kan formodes, at en større andel ikke-muslimer end muslimer er blandt de ganske mange, som giver van Gogh selv skylden for, at nogen har myrdet ham.


Hvis 8 pct. af en gruppe mennesker accepterer ting, som alle mennesker under et og samfund i almindelighed betragter som forkasteligt eller blot dårligt, fx mord eller anden alvorlig kriminalitet, ville ingen finde på at kalde det et "lille" tal.
Hvis 17 pct. af en gruppe mennesker accepterer noget tilsvarende, ville slet ingen finde på at kalde det et "lille" tal.

Men nu, hvor vi taler om 8 og 17 pct. af gruppen af indvandrere, bliver disse tal gjort små.


       Denne side er Valid XHTML 1.0 Transitional Til øverst på siden      info@indvandringen.dk   ©Indvandringen.dk 2018