[Forsiden] [Statistiske begreber] [Indvandringen] [Bolig] [Arbejde] [Skole] [Kriminalitet] [Sociale forhold] [Økonomi] [Kultur
[Politik & Love] [Religion] [Medier & Debat] [Antidemokrati & Racisme] [Kilder] [Om dette site] [Figurer] [Citater] [Tidslinie] [Sitemap
 Til nederst på siden
Indvandringen
Statsborgere og indvandrere   Hele artiklen egnet til print
 SØG:


Andre artikler i dette kapitel:
[Befolkningens størrelse og vækst]
[Antal og andel Indvandrere og Efterkommere]
[Når indvandrere bliver danske statsborgere]
[Fødsler og fremskrivninger]
[Hvor kommer de fra?]
[Hvorfor kommer de hertil?]
[Opholdstilladelser: flygtninge, familiesammenføring, beskæftigelse]
Afsnit i denne artikel (fører til overskrifterne i v. kolonne nedenfor):
[Årlig tilvækst af udenlandske statsborgere]
[Udviklingen i antal danske og udenlandske statsborgere]
[Andel udenlandske statsborgere hhv. Indvandrere + Efterkommere]
[Udviklingen i statsborgerskab og Indvandrer-Efterkommer]


Årlig tilvækst af udenlandske statsborgere

 Hele artiklen egnet til print

 Billede

 Til næste figur  Til figuren før  Til nederst på siden
Der er 1980-2005 blevet 168.000 flere udenlandske statsborgere her i landet.

Antallet er gået fra ca. 100.000 til ca. 270.000 på de 26 år - svarende til en gennemsnitlig årlig forøgelse af antallet af udenlandske statsborgere på 6-7.000.

Den årlige vækst har i enkelte år været negativ, men i andre år har den til gengæld været ret kraftig.

Væksten i antallet af udenlandske statsborgere er et resultat af to udviklinger:

- Der har været årlige meget større udvandringer og indvandringer, der som resultat giver en vis nettoindvandring af udenlandske statsborgere.
Se afsnittet "Danske og udenlandske ind- og udvandringer brutto".

- Der har været en betydelig tildeling af danske statsborgerskaber til tidligere indvandrede udenlandske statsborgere. Et givet års vækst i antallet af udenlandske statsborgere dækker således ikke kun over ny indvandring, men også over, at antallet af udenlandske statsborgere bliver mindre, når nogle bliver danske statsborgere.
Se artiklen "Når indvandrere bliver danske statsborgere".




Årlig vækst i antal udenlandske statsborgere   Figuren til A4 print liggende/ som landskab

 Årlig vækst i antal udenlandske statsborgere

Kilde: Stat.banken, Bef. og Valg, tabel BEF3, Folketal 1. jan., statsborger



Udviklingen i antal danske og udenlandske statsborgere

 Hele artiklen egnet til print

 Billede

 Til næste figur  Til figuren før  Til nederst på siden  Til øverst på siden
Der har været et jævnt stigende antal udenlandske statsborgere i Danmark siden 1980.

Andelen af udenlandske statsborgere som procent af danske statsborgere er steget fra 2 pct. i 1980 til 5,2 pct. pr. 1. jan. 2005 - en stigning på 160 pct.

Andelen af Indvandrere plus Efterkommere er steget en del mere, 195 pct., se artiklen "Antal og andel Indvandrere og Efterkommere".
Det skyldes eksplosionen i antallet af Efterkommere (506 pct. i perioden).
Den procentvise stigning i antal udenlandske statsborgere (160 pct.) svarer næsten til den procentvise stigning i antallet af Indvandrere (154 pct.).




Udviklingen i antal danske og udenlandske statsborgere   Figuren til A4 print liggende/ som landskab

 Udviklingen i antal danske og udenlandske statsborgere

Kilde: Statistikbanken, Befolkning og Valg, tabel BEF3



Andel udenlandske statsborgere hhv. Indvandrere + Efterkommere

 Hele artiklen egnet til print

 Billede

 Til næste figur  Til figuren før  Til nederst på siden  Til øverst på siden
De mennesker, der omtales som "indvandrere", kan enten være udenlandske statsborgere eller Indvandrere med stort I, dvs. mennesker med en udenlandsk herkomst eller baggrund - se kap. "Statistiske begreber" om forskellen.

Statsborgerskab er alene en formel sag, en status på et stykke papir, som er nok så vigtigt - og dansk statsborgerskab er meget eftertragtet for mange indvandrere.
Indvandrer og Efterkommer er statistiske begreber, som siger noget om det mulige omfang af problemer med integrationen - og i øvrigt bruges som kriterium ved tildeling af ekstra ressourcer til disse mennesker (lige fra statens tilskud til kommunerne til bibliotekernes trykning af pjecer på arabisk eller urdu).

Tabellen her under viser sammenhængen mellem opgørelserne af indvandrerne som udenlandske statsborgere og som Indvandrere henholdsvis Efterkommere.

Befolkningen som helhed er på forhånd defineret som 100 pct.
Heraf var pr. 1. jan. 2005 de 95,1 pct. danske statsborgere og 4,9 pct. udenlandske statsborgere. Der lever altså i Danmark ca. 5 pct. af befolkningen, som ikke er danske statsborgere, og som vi derfor kan bede om at rejse, hvis vi ikke vil have dem som gæster mere.
Vi kan på grund af internationale aftaler måske ikke bede dem rejse i morgen, men vi er som stat og nation berettiget til selv at bestemme, hvilke andre landes statsborgere, vi vil lade bo her.

Opdelt efter herkomst, er den samlede befolkning stadig på 100 pct., og heraf er 91,6 pct. Øvrige danskere, dvs. hverken Indvandrere eller Efterkommere.
Indvandrerne udgjorde den 1. jan. 2005 6,5 pct. af hele befolkningen, Efterkommerne 2,0 pct.
Indvandrernes plus Efterkommernes andel på 8,4 pct. (6,5 plus 2,0 pct. afrundet) af hele befolkningen til, at de udgør 9,1 pct. af de Øvrige danskere (hele befolkningen minus Indvandrere og Efterkommere).
Indvandrernes andel på 6,5 pct. af hele befolkningen svarer til 6,9 pct. af Øvrige danskere, og Efterkommernes andel på 2,0 pct. af hele befolkningen svarer til 2,2 pct. af Øvrige.




Befolkningen 1. januar 2005 efter oprindelse og statsborgerskab   Figuren til A4 print liggende/ som landskab

 Befolkningen 1. januar 2005 efter oprindelse og statsborgerskab

Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 57, 8. feb. 2005



Når man går ned i tallene kan man se, at der er næsten dobbelt så mange Indvandrere, som (stadig) er udenlandske statsborgere (ca. 224.000), end der er Indvandrere, som allerede er blevet danske statsborgere (ca. 119.000).
Der vil alene fra disse Indvandrere, som allerede er i landet, komme et pres på at blive danske statsborgere i størrelsesordenen godt 200.000.

Blandt Efterkommerne er forholdet omvendt. Der er ca. dobbelt så mange Efterkommere, som allerede er danske statsborgere, som der er udenlandske statsborgere blandt dem.
Herfra vil der komme et pres i størrelsesordenen 35.000 mennesker, som gerne vil blive danske statsborgere.

Da en Efterkommer er defineret som et menneske, der er født i Danmark af udenlandske statsborgere (eller rettere: hvor begge forældre er født i udlandet af udenlandske statsborgere), vil Efterkommernes børn, efterhånden som Efterkommerne selv bliver danske statsborgere og får børn her i landet, forsvinde ud af statistikken som Efterkommere.

Der er allerede pr. 1. jan. 2005 73.000 Efterkommere, som er danske statsborgere. Når de bliver familiesammenført med en fra deres hjemland, og parret får børn sammen, bliver disse børn ikke registeret som Efterkommere, men som Øvrige danskere.

Det kan synes rimeligt nok ud fra den betragtning, at en af deres forældre er danske statsborger og født i Danmark (ellers var denne forældrer ikke Efterkommer).
Men der vil stadig være så store integrationsproblemer, at vi her står med kilden til et stigende statistisk problem:
Tallene dækker ikke de mulige problemer med integrationen - se kap. "Statistiske begreber", art. "Begreber om Indvandringen", afsnittet "Der er politik i statistik".

Læst den anden vej viser tabellen, at der blandt Indvandrere og Efterkommere er ca. 73.000 Efterkommere og 119.000 Indvandrere, som er danske statsborgere, ialt næsten 200.000, som det allerede er lykkedes at komme igennem nåleøjet til det eftertragtede danske statsborgerskab.
Der er på den anden side 36.000 Efterkommere og 224.000 Indvandrere, som stadig er udenlanske statsborgere.



Udviklingen i statsborgerskab og Indvandrer-Efterkommer

 Hele artiklen egnet til print

 Billede

 Til figuren før  Til øverst på siden
Når man deler Indvandrere og Efterkommere op på dansk og udenlandsk statsborgerskab, kan man se, hvor mange Indvandrere og Efterkommere, der har fået dansk statsborgerskab - se afsnittet "Andel udenlandske statsborgere hhv. Indvandrere + Efterkommere" lige ovenfor med tallene pr. 1. jan. 2005.
Efter som deres herkomst er udenlandsk, er de begyndt som udenlandske statsborgere her i landet, men har så efterhånden fået dansk statsborgerskab.

Figuren her under viser udviklingen siden 1980.

Der er 9 kurver, 3 gange 3. Den første tredeling går på Indvandrer, Efterkommer og Indvandrer plus Efterkommer, den anden tredeling går på, om der er tale om udenlandsk eller dansk statsborgerskab eller det er totaltal for begge statsborgerskaber.

De blålige kurver viser udviklingerne mht. antallet af Indvandrere plus Efterkommere, Indvandrere, Efterkommere (dvs. uafhængigt af nationalitet, med danske eller udenlansk statsborgerskab).
De rødlige kurver viser udviklingerne mht. antallet af danske statsborgere blandt Indvandrere plus Efterkommere, Indvandrere, og Efterkommere.
De grønlige kurver viser udviklingerne mht. antallet af udenlanske statsborgere igen blandt Indvandrere plus Efterkommere, Indvandrere, og Efterkommere.




Sammenhængen mellem statsborgerskab og Indvandrer-Efterkommer   Figuren til A4 print liggende/ som landskab

 Sammenhængen mellem statsborgerskab og Indvandrer-Efterkommer

Kilde: Stat.banken, Bef. og Valg, tabel BEF3, Folketal 1. jan., statsborger, herkomst



Sammenlagt viser den rødviolette kurve, at der fra midt i 1990erne, dvs. på bare 10 år, er sket en kraftig stigning i antallet af Indvandrere plus Efterkommere, som er blevet danske statsborgere.
Der er tale om mere end en fordobling fra 1994 (85.000 mennesker) til 2004 (178.000).

Der er altså blevet 93.000 flere Indvandrere plus Efterkommere, som er blevet danske statsborgere fra 1994 til 2004.

Tilsvarende viser den lysegrønne kurve den faldende tendens i stigningen i antallet af Indvandrere plus Efterkommere, som er udenlandske statsborgere.
Antallet er steget fra 181.000 i 1994 til 264.000 i 2004, en stigning på 10 år på 83.000, men altså en stigning som trods alt viser en faldende tendens - kurven knækker nedad fra 1996.


Blandt Efterkommerne, de to nederste kurver, den røde kurve (danske statsborgere) og den olivengrønne (udenlandske statsborgere), har der før år 2000 været flere udenlandske end danske statsborgere.
Men i 2000 skiftede det, så der nu er flere danske end udenlandske statsborgere blandt Efterkommerne.

For Indvandrernes vedkommende, den orange kurve (danske statsborgere) og den mørkegrønne (udenlandske statsborgere), er kurven over antallet af danske statsborgere en del stigende 1998-2002, og flader så lidt ud. Kurven, som viser antallet af udenlandske statsborgere blandt Indvandrerne, flader lidt ud fra 1998 og afspejler stigningen i antallet af danske statsborgerskaber for denne gruppe.



       Denne side er Valid XHTML 1.0 Transitional Til øverst på siden      info@indvandringen.dk   ©Indvandringen.dk 2018