[Forsiden] [Statistiske begreber] [Indvandringen] [Bolig] [Arbejde] [Skole] [Kriminalitet] [Sociale forhold] [Økonomi] [Kultur
[Politik & Love] [Religion] [Medier & Debat] [Antidemokrati & Racisme] [Kilder] [Om dette site] [Figurer] [Citater] [Tidslinie] [Sitemap
 Til nederst på siden
Religion
Mordet på Theo van Gogh, Amsterdam   Hele artiklen egnet til print
 SØG:


Andre artikler i dette kapitel:
[Islamisk-kristen dialog]
[Islam og menneskeretttighederne]
[Kampen for sharia]
[Koranen er temmelig voldelig]
[Billeder i islam, også af profeten Muhammed]
[Hvad er islam?]
Afsnit i denne artikel (fører til overskrifterne i v. kolonne nedenfor):
[Hollandsk filminstruktør myrdet af islamist]


Hollandsk filminstruktør myrdet af islamist

 Hele artiklen egnet til print

2.11.2004

 Billede

 Til figuren før
Den hollandske filminstruktør Theo van Gogh blev den 2. nov. 2004 meget brutalt myrdet på åben gade i Amsterdam.

Han cyklede på Linnaeusstraat, som går langs østsiden af Oosterpark (Østparken, lidt sydøst uden for det centrale, gamle Amsterdam). Den muslimske ekstremist Mohammed Bouyeri skød først på van Gogh gentagne gange og skar derefter halsen over på ham for sluttelig at efterlade et brev stukket ind i brystet på ham.

Morderen var utilfreds med en film, van Gogh havde lavet. Filmen, "Submission" (Underkastelse) var kritisk over for islam. Brevet efterladt på van Gogh var en dødstrussel mod forfatteren af manuskriptet til filmen, Ayaan Hirsi Ali.

Den 18. marts 2007 blev der afsløret en skulptur til minde om mordet, efter at der var indkommet 148 forslag i en konkurrence om et mindesmærke. Man valgte "De Schreeuw" (Skriget), udført af kunstneren Jeroen Henneman.

Skulpturen symboliserer talefriheden og hvordan Theo van Gogh blev gjort tavs. Den 4,5 meter høje skulptur i rustfrit stål viser Van Goghs ansigt i profil - set fra den ene side skriger han med åben mund, på den anden side ses munden lukket.

Mindesmærket blev først udstillet på Rijksmuseum, og Amsterdams borgmester talte ved afsløringen i Oosterpark. På trods af den officielle deltagelse, eller netop derfor, kan man ikke nogen steder i parken se, at skulpturen er et mindesmærke for mordet på Theo van Gogh. Det har man ikke turdet angive.

Skulpturen er ikke placeret ud mod Linnaeusstraat, hvor mordet fandt sted, den står lidt derfra ud mod den sydlige vej Oosterpark (midtvejs, ud for nr. 65-66).

Manuskriptet til filmen var skrevet af det hollandske parlamentsmedlem Ayaan Hirsi Ali. Hun har siden mordet på van Gogh måttet leve under politibeskyttelse på grund af mordtrusler.

Hun modtog det danske parti Venstres frihedspris 2004 for sin kamp for kvinders rettigheder, men kunne først den 18. nov. 2005 komme til Danmark og takke for æren.

I mellemtiden var mordet på van Gogh en af de mest omtalte sager i Vesteuropa, som involverede religionen islam.


Catinét Research spurgte for LOs "Ugebrevet A4" 1000 repræsentativt udvalgte danske indvandrere om deres holdning til mordet på den hollanske filminstruktør Theo van Gogh (se afsnittet "Indvandrere om ytringer imod islam" i artiklen "Antidemokratiske holdninger hos indvandrere" i kapitlet "Antidemokrati og racisme").

Spørgsmålet var:
"Den hollandske filminstruktør Theo van Gogh blev for nylig myrdet på grund af en film med en stærk kritik af Islam. Er du enig eller uenig i synspunktet, at han selv var ud om det?".

Svarene fordelte sig således:
Meget enig.................5 pct.
Enig......................12 pct.
Hverken enig eller uenig..10 pct.
Uenig.....................18 pct.
Meget uenig...............25 pct.
Ved ikke/ vil ikke svare..30 pct.

17 pct. af de danske indvandrere er meget enig eller enig i, af van Gogh selv var skyld i, at han blev myrdet.
30 pct. kunne eller ville i tage stilling, 10 pct. var hverken enig eller uenig.
Kun 43 pct. var uenig eller meget uenig i, at han selv var skyld i, at han blev myrdet.



       Denne side er Valid XHTML 1.0 Transitional Til øverst på siden      info@indvandringen.dk   ©Indvandringen.dk 2018