Indvandringen.dk, http://www.indvandringen.dk

Siden her er til print i stående A4 format af et afsnit fra:
Artiklen [Censur og selvcensur]
i Kapitlet [Antidemokrati & Racisme].
NB! Figuren her på siden er formindsket for at kunne være på et A4 ark i bredden.
Uden formindskelse: Print til liggende A4 på siden du kom fra eller fra kap. "Figurer".

Afsnittet kan findes på internettet som:
http://www.indvandringen.dk/vis/artikel_vis.php?kapitelId=16&artikelId=157&afsnitId=115#115


Afsnit:
(Selv)Censur 10: South Park, amerikansk tegneserie, april 2006

12.4.2006


Den amerikanske tegneserie South Park, som 2006 gik ind i sit 10. år, er berømt for ikke at have nogen som helst hæmninger.
Alle normer, personer, religioner mv. bliver der gjort grin med. Både præsident Bush og Jesus er der blevet skidt på, bogstavelig talt. Den katolske kirke og scientologi er yndlingsofre. Skuespilleren Tom Cruise truede med at sagsøge tv-selskabet Comedy Central ved genudsendelse af episoden om scientology.
Utallige gange er seriens Matt Stone og Trey Parker gået langt over stregen i alle henseender. De har sat en ære i, at intet var for helligt til at blive gjort grin med.


Den 12. april 2006 blev serien for første gang udsat for rigtig censur eller selvcensur.
Muligvis var der tale om begge dele, det er lidt uklart.

Det var episode 143 med titlen Cartoon Wars (2), det gik ud over. Ugen før, den 5. april havde man sendt episode 142, Cartoon Wars (1).

Her vises først to billeder (1 og 2) fra episoden med censur.
Det er de tekster på sort skærm, som blev vist i stedet for et enkelt billede i tegnefilmen, som angiveligt skulle vise profeten Muhammed.

Det næste billede (3) er det, som flere steder på internettet angives at være blevet censureret væk og erstattet med sort skærm billederne.

Seriens producer Garefino har udtalt, at dette billede er en forfalskning, men har samtidig sagt, at der findes en anden scene, som faktisk viste Muhammed.
Der findes en omfattende diskussion på nettet om billedet (3) er det, der blev censureret væk, eller det snarere er en forfalskning.

Det ændrer ikke ved, at der er censureret et (formentlig andet) billede væk - ellers var der heller ingen grund til, at serien blev tvunget til at vise sort skærm.
Der er sket en (selv)censur, men vi ved ikke præcis, hvad det er, der er skåret væk - ud over, at det angiveligt er et billede af Muhammed.

Det sidste billede (4) er det, som kom på i stedet for, så der ikke var et hul i fortællingen efter den sorte skærm. Her kan man ikke se Muhammed, kun at han rækker en football hjelm frem. Det politisk korrekte billede af Muhammed som kun svagt antydet.



Censur i tegneserien South Park, 12.4.2006

 Censur i tegneserien South Park, 12.4.2006

Kilde: De første to links i teksten nedenfor


I et interview har South Parks producer Anne Garefino sagt, at seriens skabere havde to muligheder:

1) At aflevere episode 143 til Comedy Central som den var lavet med visning af Muhammed, og så være indstillet på, at selskabet censurerede den.
2) At skære den problematiske scene ud og i stedet selv formulere både, hvorfor Muhammed ikke blev vist, og hvem, der havde taget denne beslutning.

Man valgte altså den sidste løsning og lavede selv de sorte skilte vist ovenfor.

Hvorfor denne (selv)censur?

Comedy Centrals officielle grund var "public safety" (den offentlige sikkerhed).
Men South Parks producer Garefino har ikke kendskab til, at Comedy Central skulle have været udsat for nogen faktiske trusler om vold.
Tværtimod sagde Gerefino, at henvisningen til den offentlige sikkerhed bare var en omskrivning af "fear" (frygt).

Kilde: http://www.brendanloy.com/2006/04/see-the-banned-muhammad-clip.html og http://www.spscriptorium.com/SPinfo/SPTimeline2006.htm, links pr. 26.10.2006.
NB: Hvis du følger linkene...
Det er ikke er en fejl, at personen Peter, som åbner døren for Muhammed, er fra en anden serie, Family Guy - det er i serien South Park, det foregår.

Seriens skabere Stone og Parker blev den 22. september 2006 interviewet i ABC-showet Nightline.
Her kommenterede de, at forskellige tv-selskaber ikke havde turdet vise episoden med Muhammed med henvisning til religiøs tolerance.

Deres svar var: "No...You're afraid of getting blown up. That's what you're afraid of".
I min oversættelse: "Nej [det var ikke på grund af religiøs tolerance]...I er bange for at blive sprunget i luften. Det er, hvad I er bange for".

(kilde: http://abcnews.go.com/Nightline/Entertainment/story?id=2479197&page=1, link pr. 26.10.2006)



Det handler om frygt.
En del muslimers voldelige adfærd i kølvandet på Jyllands-Postens karikaturtegninger har gjort mennesker bange for at ytre sig.
Selv i tegneserien South Park, som ellers ikke er bange for noget.

Andre afsnit fra artiklen "Censur og selvcensur" er:
[Kunstmuseet Tate i London fjerner værk fra udstilling] [Selvcensur 1: Novellen "Grisen", feb. 2006] [Selvcensur 2: Musik cover trækkes, feb. 2006] [Selvcensur 3: Henrik Qvortrup, Se & Hør] [Sankt Georg] [Ansatte må ikke bære slipsenål med engelsk flag] [Ansatte må ikke vise flaget] [Byråd forbød flagning under VM i fodbold] [De engelske skolers læseplaner ændret] [Bibeler anbefales fjernet fra hospitaler] [Krematoriets kapel blev afkristnet] [Vend gravstenene, så vi ikke kommer i konflikt med muslimerne!] [Satirisk serie "Daglig Fatwa" blev bremset] [British Airways diskriminerer kristne symboler] [Birmingham vil omdøbe jul til midtvinterfest] [Stakkels Grisling] [Mozart-opera taget af plakaten i Berlin] [Klassisk engelsk teaterstykke censureret] [Sikh-protester får engelsk teater til at fjerne forestilling] [Britiske regering overvejer lov mod tilskyndelse til religiøst had] [Outlandish-popgruppen forlangte bare kvindearme på afstand] [Mindesmærke angiver ikke, hvad der mindes: Mordet på Theo van Gogh 2. nov. 2004

Andre artikler i kapitlet "Antidemokrati & Racisme" er:
[Omvendt racisme: Praksis] [Omvendt racisme: Mediebilledet] [Valg af ægtefælle: Racisme og kolonialisme] [Antidemokratiske holdninger hos indvandrere] [Muslimske angreb på ytringsfriheden] [Galskab og racisme i arabiske medier] [Islamofacisme

Indvandringen.dk indeholder disse emner lig kapitler:
[Statistiske begreber] [Indvandringen] [Bolig] [Arbejde] [Skole] [Kriminalitet] [Sociale forhold] [Økonomi] [Kultur] [Politik & Love] [Religion] [Medier & Debat] [Antidemokrati & Racisme] [Kilder] [Om dette site] [Figurer] [Citater] [Tidslinie] [Sitemap


info@indvandringen.dk   ©Indvandringen.dk 2018       Denne side er Valid XHTML 1.0 Transitional